Sænk dit blodsukker med din kost

photo-1491510736257-3ad769ff47b6

Blodsukker er den vigtigste kilde til energi, og det er vigtigt at der er de rette mængder af blodsukker i blodbanen. 

Dette reguleres fra flere forskellige systemer i kroppen, den primære kilde er fra kulhydrater vi indtager. Derudover laver kroppen selv omkring 60 gram blodsukker ved glykogenese, hvor den omdanner aminosyrer fra proteiner til glykose. Derudover kan leveren lagre nogle kulhydrater som glykogen og muskler kan lagre noget blodsukker som glykogen 


Blodsukkeret påvirkes også af stress: 

Stress påvirker blodsukkeret, for en af de fysiologiske tilpasninger, der sker, når stressresponsen aktiveres er at øge frigivelsen af blodsukker, så der i hvert fald er nok energi at bruge af når nu krop og sind er sat i en stresstilstand for at kunne overkomme opgaver, udfordringer og eventuelle farer og trusler - som når vi skal flygte fra en sabeltiger. 

Faktisk kan man se at folk, der er kronisk stressede eller stressoverbelastede, har en tenens til at have et endnu højere blodsukker end man ville forvente med den kost de spiser og deres fysiske aktivitetsniveau taget i betragtning. det er fordi begge stresshormoner adrenalin og kortisol hæver blodsukkeret

Når man udvikler diabetes type 2

Er det fordi hormonet insulin, der produceres i bugspytkirtlen, og som har en helt afgørende rolle i sukkerstofskiftet ikke har den ønskede virkning. Insulin og glukagon er med til at opretholde balancen i blodsukkeret. Glukagon der frigives fra leveren øger blodsukkeret og insulin sænker blodsukkeret. Ved diabetes type 2 er der en nedsat følsomhed overfor insulin. Denne følsomhed medfører, at kroppens celler ikke optager glykosen og bugspytkirtlen vil så forsøge at danne endnu mere insulin. 

Men efterhånden kan den ikke følge med, blodsukkeret stiger og der opstår insulinresistens og herefter diabetes. 

Årsagen til denne insulinresistens er stærkt knyttet til overvægt, stress, for lidt søvn, utilstrækkelig kost med for meget sukker og for mange kulhydrater og manglende motion. 

Kosten er en væsentlig faktor i behandling og forebyggelse af diabetes type 2, både fasteblodsukker og langtidsblodsukker er en indikator for sukkersyge. Fasteblodsukkeret kan derfor bruges som pejlemærke i forhold til kostsammensætningen og appetitregulering.

Træning ved man “brænder” sukker af, men det er faktisk også så smart at vores krop aktiverer glut 1,2,3,4 og disse glutter virker som nøgler til at få sukker ind i muskler. 

Hvis man virkelig giver den gas med træning, kan man undvære insulin da GLUT bliver nøglen i stedet for insulin. Denne effekt benytter vi ved diabetes 


Fødevarers påvirkning af blodsukkeret. 

Ikke alle fødevarer har samme indflydelse på blodsukker og insulin. Ideelt set bør blodsukkeret forblive relativt konstant uden store stigninger, der får insulin til at stige for at transportere sukker ind i cellerne, der har brug for det, såsom musklerne. En rutsjebane af glukose og insulinniveauer hele vejen igennem dagen er ikke sundt på lang sigt, især for dem med kardiovaskulære, metaboliske eller diabetiske problemer - altså hvis man er begyndt at få følgesygdomme 

Faktisk kan høje blodsukkerniveauer, som opretholdes over tid, beskadige blodkar, blodceller og andre dele af kroppen, der er følsomme over for højt sukker, såsom øjne og nyrer. 

Balancer blodsukkeret: 

Det gennemsnitlige måltid skal give mindst fire timers energi, før man føler behov for at spise igen. Efter et måltid bør man notere sig energiniveauet over de næste timer. 

Et afbalanceret måltid vil resultere i en følelse af tilfredshed, klarhed i hovedet, evnen til at fokusere og tilstrækkelig energi. Hvis man oplever sult inden for en time eller deromkring efter at have spist eller at man føle "hjernetåge", rystende eller træt, “hul i maven” - kan det være, at måltidet manglede noget, højst sandsynligt kvalitetsprotein, fedt eller tilstrækkeligt med kulhydrater fra grøntsager, til at beholde blodsukkerniveauerne balancerede.


Når vi så ved det så bliver du pludselig meget lettere at tilrettelægge den rigtige kost og livsstil når man har diabetes. 

Hvis vi starter med maden. 

Her er det vigtig at vi husker på at alt vi spiser omdannes til sukker i kroppen, som beskrevet ovenfor. Noget omdannes hurtigt og noget tager længere tid. 

Hvis vi skal tilstræbe at have stabilt lavt blodsukker og føle mæthed - hvilket er meget svært for mange med diabetes. 

Det er fordi der samtidig er fejl i kodningen af deres ghrelin og leptin hormoner.

Ghrelin - “sult hormonet",er et peptid hormon, der produceres ghrelin producerende celler i mavetarmkanalen. Udover at regulere appetitten, spiller ghrelin også en væsentlig rolle i reguleringen af og udnylelsesgraden af energi. 

Ghrelin er et hormon, der produceres i hjernen, maven og bugspytkirtlen. 

Leptin er et "mæthed hormon," som fremstilles af fedt- celler der hjælper til at regulere energibalancen ved at hæmme sult. Leptin er i modsætningen til hormonet ghrelin, der er "sult hormon". 

Har du fedt på maven og viceralt fedt så har du helt sikkert rod med leptin

Begge hormoner påvirker receptorer i hypothalamus til at regulere appetitten. Fedme giver en nedsat følsomhed over for leptin, hvilket resulterer i en manglende evne til at mærke mæthed trods høje energilagre. 

Men hvordan gør vi så det?


Du udelader alt det der påvirker blodsukkeret og giver ustabile svingninger i blodsukkeret!!

Så simpelt og alligevel lidt svært... 

Vil du høre mere kan du booke en gratis samtale

Book gratis samtale

 

 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Instagram