Som jeg lovede dig, vil jeg her give dig mine bedste råd til at opnå sundhed i hverdagen. 

Som Sundhedsrådgiver vil jeg lære dig at gøre den sunde livstil let tilgængelig

I en travl hverdag er det ikke altid let at nå det hele. Træning, madlavning, rengøring, vasketøj og hvad der nu ellers hører med.

I mit arbejde som sundhedsrådgiver, oplever ofte at det er maden der bliver nedprioriteret hos mange, jeg hører fra mine klienter at de ikke har tid til at lave sund mad – det skal helst ikke tage længere tid end 30 min., før maden står på bordet.

Men det kan lade sig gøre og nu vil jeg fortælle dig hvordan

Råd nr. 1 jeg vil give dig er: 

Planlægning: find en dag i ugen hvor du tager tiden til at sætte dig ned, med en god kop kaffe eller te og så laver du en madplan. 

Du skal i planen tage højde for både morgenmad, frokost/ madpakker og aftensmad og også gerne nogle snacks, her behøver du bare 1-2 slags. 

Når du handler, køber du alt du skal bruge så du kun skal handle en gang om ugen – og tro mig det sparer meget tid og faktisk også mange penge ( der kommer ikke så mange impulskøb ) 

Du kan også handle på nettet. 

Du kan også gøre som jeg gør, handle på nettet. Jeg synes bare det er så dejligt nemt at varerne bliver leveret til døren ( du finder nederst i dette indlæg links til de butikker jeg handler i – og det er ikke reklame og jeg har igen fordele ud af at anbefale, men jeg synes bare det er super gode steder at handle).

Når så dine varer er hjemme i køkkenet, skal du til at forberede alt det du kan forberede – og her er det oplagt at tage børnene  med i køkkenet. 

Råd nr. 2 jeg vil give dig er: 

Forberedelse: Rigtig meget grønt, kan skylles og snittes så det er klar til brug. Jeg snitter kål i strimler og kommer det på store glas og i køleskabet, vasker tomater, agurk, skræller gulerødder og skærer dem i mindre stave ( super gode til snacks og madpakker) 

Så rører jeg en mayo

Jeg laver en større portion så jeg kan smage dem til med forskelligt krydderi. 

Ofte laver jeg også en humus

Det er rigtig godt som dip til grøntsager og som lækkert tilbehør.

Skal der være brød til madpakker

Bliver der bagt 1 eller 2, dette skæres i skiver og smides i fryseren – så er det altid let at tage de skiver ud du skal bruge – dette begrænser også madspild 

og det sidste jeg laver, er at koge en kylling

Jeg koger den i 4 timer for på den måde at få rigtig meget gavn af den kollagen der er i kyllingen. Kollagen er super godt for vores sundhed og du får samtidig en rigtig lækker suppe du kan bruge til alverdens retter og noget super mørt og lækkert kyllingekød du kan bruge til middagsretter, pålæg eller en lækker frokost ret. 

Suppen hælder jeg på glas og sætter på køl, den holde nemt en uge i køleskab og når du ikke at bruge den så kan du fryse den ned. 

Kødet plukkes af kyllingen

og kommes også i glas og på køl. 

Så har du fået forberedt din kommende uge og så mangler der kun at nyde den tid du sparer. 
Råd nr. 3 jeg vil give dig er: 

Find en bestemt ugedag der passer bedst i dine planer, hvor du forberede ugen og planlægger den næste uge. Når det er forberedt og varerne er i hus,  bliver det helt hyggeligt at forberede sunde måltider til den kommende uge. 

Jeg bruger gerne min søndag formiddag

Her forbereder jeg ugen, planlægger og handler til den næste uge. Så ved jeg at jeg sparer rigtig meget tid i løbet af ugen og får tid til at lave alt det andet jeg også vil. På den måde når jeg det hele i en travl hverdag. 

Hvis du følger disse råd vil du også opleve at det bliver meget lettere at opnår sundhed i hverdagen og du får mere tid til også at træne. 

Jeg vil rigtig gerne udfordrer dig lidt 

Del dit bedste råd, til at opnå mere sundhed i hverdagen, prøv mine råd af og svar på disse spørgsmål: 

Hvad er svært for dig når du skal opnå mere sundhed i hverdagen ? 

Hvilket af mine råd fungerer bedst for dig, i din hverdag ? 

Svar herunder i kommentarfeltet. 

Jeg belønner alle kommentarer og tips til sundhedsrådgivning,  med et eksemplar af min bog: 

Livsstil og opskrifter 

 

Links til netshops jeg handler sunde varer hos: 

https://www.rigtigmad.dk

Her finder du unikke håndplukkede madvarer som alle har 100% naturligt indhold.

https://www.aarstiderne.com/hello-again

Her finder du lækre grøntsagskasser

https://www.nemlig.com

online supermarked til alt det andet 

https://www.helsam.dk

også en af mine favoritter til det lidt mere specielle 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.