Få 6 tip til minimum 600 gram grøntsager, bær og frugt.

Jeg er igang med at dygtiggøre mig endnu mere inden for den holistiske og sunde livsstil.

Det næste halve år er jeg på Umahros uddannelse til sundhedsrådgiver, for at blive endnu bedre til det jeg brænder for og det der er min passion. Jeg ser så mange der rigtig gerne vil den sunde livsstil, men som har svært ved at fasteholde den og som kører lidt træt i at spise grøntsager.

På mange punkter er jeg lidt af en nørd og det jeg nørder med er den holistiske livsstil, sundhed og den sunde mad. Jeg bliver så glad og tilfreds, helt ind i sjælen, når jeg kan være med til at støtte mine klienter og lære dem hvordan de kan blive fri for ubalancer, smerter og ubehag – og få en krop der er rar at være i.

Du kan følge med i min uddannelse her på bloggen, hvor jeg hver måned vil give dig super lækre og brugbare tips til en sundere livsstil. Det koster dig ikke andet end at du kigger her ind og læser det jeg har skrevet.

Har du lyst til at være med og lære meget mere, om din sundhed, få skønne opskrifter og fede tips – så hæng på ?

– og så det du har ventet på

6 tip til at spise nok – grøntsager, bær og frugt

  1. Planlæg en dag om ugen, hvor du vasker, ordner, snitter og hakker. Du kan starte med at lave en madplan, hvor du beregner minimum 600 gram grøntsager, bær og frugt pr. person, handle ind og så hjem og snitte. Kom dine grøntsager på glas og sæt dem på køl.
  2. Snit grøntsager så der er noget for en hver smag. Rigtig mange synes at grøntsager i store og lidt grove stykker, bliver for voldsom ( især hvis man er lidt ny i, at spise grøntsager) Så snit og skær både lidt groft og meget fint. Desuden er det smart når du blander grøntsagerne sammen til salater, for så kommer der lidt forskellige strukturer.
  3. Brug hele farvepaletten. Allerede når du handler dine grøntsager så tænk i at købe alle farver. Der er forskellige gode sager i de forskellige farver. Når du sætter tingene på køl ser det også lækkert og appetitligt ud at der er mange farver.
  4. Lad dip og dressiner. Når nu, du alligevel har gang i knive og maskiner så lav nogle glas med dip dressinger og gerne nogle gode mayonnaiser. Det kan simpelthen gøre underværker for alle salater og så får du en masse sundt fedt samtidig
  5. Lav topping. Jeps vi kender til de,t at komme topping på  en is, men prøv det på dine grøntsager. De bliver virkelig løftet til helt nye højder. Topping kan være alt fra udblødte nødder og frø, hakkede urter, bær og salsa
  6. Vær modig. Når du laver grøntsagsretter kan du næsten ikke gå galt i byen. Det værste der kan ske er en overkogt blomkål, men hvis du tænker i at blande farver og spise så naturligt som muligt. Så kan det næsten ikke gå galt og så får du spist de grøntsager, bær og frugt som din krop har så stor gav af.

Denne opskrift har jeg haft succes med, til en der absolut ikke synes at grøntsager er lækre, men nok mest ser dem som en nødvendigt onde.

Mandens morgengrød

( der også kan spises af konen)

2 personer.

1 helt broccoli

1 squash

2 små æbler

1 bk bønnespirer

1 dl vand

2 tsk kokoolie

2 citroner uden skal

topping:

blåbær

frysetørret jordbær

Skær det hele i mindre stykker og kom det i en blender. Blend til en tyk og glat grød.

Fordel i 2 skåle og kom topping på

6 om dagen

Er du nysgerrig på flere sunde opskrifter så kan du kigge ind i Madhuset og finde mange flere opskrifter. https://livingbyfrost.simplero.com/products/70431-Madhuset

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *